0
Rødspættefileter med fennikelrisotto med peber og courgetter

Rødspættefileter med fennikelrisotto med peber og courgetter

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Sommer
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Risotto: Del fenniklen i halve og skær den helt fint, gerne på et mandolinjern. Kom 1/3 af fennikel i iskold vand i 10 minutter - dræn og tør i en salatslynge. (brug til pynt!) Hvidløg og skalotteløg hakkes fint. Kom lidt god ekstra jomfruolivenolie i en gryde og tilsæt de hakkede skalotteløg og hvidløg (brug halvdelen her!), som sauteres til de er klare uden at have taget farve - krydr med salt og peber. Tilsæt 2/3 af de skårede fennikel og sautér med i 2 min. også uden at de tager farve! Risottorisene skylles grundigt i flere hold koldt vand og drænes - tilsættes gryden med løg og fennikel og sauteres i 1-2 min. til også de er klare, igen uden at det tager farve. Dæk herefter risene med kogende vand - og kog stille og roligt, mens du rører i risene jævnligt. Tilsæt løbende mere vand efterhånden som væden absorberes af risene. Forsæt indtil risene er møre, men stadig har let bid (al dente). Det tager som regel ca. 12-15 min. Det er vigtigt, at du rører et par gange undervejs samt at du anvender medium til lav varme, ellers brænder risottoen på. Riv parmesanen fint og vend det i risottoen (gem lidt til senere!). Rør forsigtigt i risottoen, mens den når op til lige under kogepunktet. Tag gryden af blusset og kom et par skefulde creme fraiche i og rør rundt til det er absorberet i risene. Lad risottoen hvile 4-5 min. under låg. Smag risottoen til med salt og peber.

Peberfrugt & courgette: Skær begge dele i tynde skriver og rist på en pande i god olivenolie sammen med tynde skiver af hvidløg – når det hele er gyldent og mørt – krydres med salt og peber og det kommes i en skål – holdes varmt.

Fisk: Krydr fileterne med salt og peber og fold dem på den lange led eller rul dem til paupietter (se video ovenover). Steg dem på en godt varm pande i neutral olie/kokosolie. Steg dem primært på den ene side i ca. 3-4 min. til de er pænt gyldne. Kom en lille klat smør på panden og vend dem. Steg i kort tid på den anden side og server straks. Krydr igen med salt og peber!

Anretning: Som på billedet med risotto i bunden af en varm dyb tallerken – kom courgette og peberfrugt i midten – lad bare lidt af saften komme med. Anret fisken ovenpå og pynt med de sidste fintskårede fennikel der er vendt med lidt olivenolie og salt og peber. Pynt evt. med det lidt af de grønne fennikeltopskud.

Bonusinfo

Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?