0
Rødspætter på cremet citrus-blomkål og sprøde gnocchi

Rødspætter på cremet citrus-blomkål og sprøde gnocchi

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:

Introduktion:

Stegt blomkål, hvidløg og citron er en klassisk smagskombination, her i selskab med pivfriske rødspætter og sprøde gnocchi under en dyne af smeltet parmesan.

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
1 min.
Grøntsager del 1 :
  1. Sæt en gryde saltet vand over til gnocchierne
  2. Varm ovnen op til 250 grader, varmluft.
  3. Blomkålen deles i mundrette buketter
    Hvis du laver mad til to eller tre personer, kan du bruge 1/2 eller 2/3 blomkål og gemme resten til en anden dag.
  4. Hak et eller to fed hvidløg pr. person fint.
  5. Riv skallen fra citronen fint
  6. Blomkålen steges ved meget høj varme på en pande til den begynder at blive mør, og får farve.
  7. Tilsæt hvidløget og 1-2 tsk citronskal pr. person, hæld fløden på og kog op. Smag til med salt og peber.
  8. Hæld blomkålen over i et ovnfast fad.
  9. Fisken foldes sammen, så den er nogenlunde lige tyk overalt og lægges ovenpå blomkålen.  Fisken dryppes med citronsaften og krydres med salt og peber.
15 min.
Gnocchi
  1. Snit salvien meget fint.
  2. Gnocchierne koges et par minutter, eller til de kommer op til overfladen af gryden. 
    Imens vasken blomkålepanden af, og sættes over på varmen igen.
  3. Dræn gnocchierne og steg dem med et par spsk olivenolie på panden. 
  4. Hæld salvien ned i panden sammen med lidt ekstra olie, og steg til den bliver sprød.
  5. Hæld gnocchierne over fisken i fadet, og riv parmesanen over.
  6. Bag fadet til osten er smeltet, og lad fadet hvile til der skal spises.
30 min.
Anretning

Fadet sættes på bordet, og alle tager selv.  

Bonusinfo

Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?