Fisk: Skær rødløgene i både og sauter dem let bløde på panden i lidt olivenolie, salt og peber. Bred løgene ud i bunden af et ovnfast fad. Lav ruller af fileterne og læg dem ovenpå. Skær brødet i mindre stykker, kom dem i en foodprocessor og hak dem fint. Tilsæt krydderurter efter egen smag (alt fra dild og persille til løvstikke og sar), krydr med lidt salt og peber og kør det til ensartede brødkrummer. Drys krummerne over fiskeruller og løg og dryp med det smeltede smør. Sæt fadet i en 200 grader varm ovn i 12-15 min. (til fisken er mør og gennembagt).
Grønt: Skræl pastinakkerne (persillerødder kan også bruges) og flæk dem på langs i halve eller kvarte (afhængig af tykkelse). Vend dem med hele upillede hvidløg, hele timiankviste, olie, salt og peber. Bag dem ved 200 grader i 12-15 min. - pastinakkerne må ikke være stenhårde. Vend de hele cherrytomater i og bag yderligere ca. 10 min. til begge dele er møre.
Giv en klassisk kartoffelsalat, en sprød grøn salat og godt groft brød til.
En krydderurt er en plante, der hel eller kun let findelt tilsættes maden for at fremhæve en smag eller få maden til at smage af noget ekstra. Urterne kan bruges både tørrede og helt friske. De har været brugt som smagsgivere gennem hele historien og utvivlsomt også før. Wikipedia
Klaret smør: Klar smørret ved at varme det langsomt op, uden at det koger i en lille kasserolle. Når det er smeltet, trækkes det til side og får lov at stå lunt 5-10 minutter så valle og urenheder kan bundfælde sig. Hæld nu den klarede smør (der ligger i toppen) over i en ny skål og kasser vallen (det hvide bundfald).
Kommentarer og forslag til opskriften