0

Skærisingeruller i fad med rødløg, brun farin og appelsinsaft

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Skær rødløgene i skiver og sauter dem bløde i lidt olie. Tag panden af varmen og rør farin, 1 tsk. revet appelsinskal og saften af hele appelsinen, vineddike, soja og sennep i. Krydr med lidt salt og peber og fordel blandingen i et ildfast fad. Krydr fiskefileterne med salt og peber, rul dem sammen og læg dem i fadet – pres dem gerne lidt ned i fyldet. Dæk fadet til med stanniol og bag dem ved 200°C i 8 min. Tag stanniolen af og bag yderligere 4-5 min. Hak imens persillen fint og skær smørret i små tern. Tag fisken op af fadet og anret dem på et fad. Pisk det kolde smør i mens fyldet er helt varmt, smag til og fordel over fisken. Drys med persille og server straks med fx små kogte kartofler, dampede grønne grøntsager og groft brød til.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.