0

Rødtungeruller med grønt fyld og karrybagte jordskokker

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Karrybagte jordskokker: Skrub jordskokkerne fri for jord og kog dem 10 min. i letsaltet vand. Ælt smør, karry, chili, presset hvidløg, salt og peber sammen. Hæld vandet fra jordskokkerne og lad dem dampe tørre. Vend dem med en smule olie, salt og peber. Bred dem ud på en bageplade og læg lidt karrysmør ovenpå hver jordskok. Bag dem ved 200°C i 20 min. til de er gyldne og møre.

Fisk: Pil løget, skræl kartoflen og snit begge dele i tern. Kom lidt olie på panden og sauter begge dele møre uden det tager farve. Kom hvidvin og fond ved og kog det op. Rør ærterne i, krydr med salt og peber og varm igennem. Blend det hele sammen med koriander til en glat cremet masse. Læg fiskefileterne op på række, krydr med lidt salt og peber og fordel den grønne creme ovenpå. Rul fisken sammen om fyldet og læg rullerne i et smurt ildfast fad. Dryp med lidt olie og bag ved 200 grader til fisken lige netop er mør.

Server lynstegte grøntsager og godt groft brød til.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Madras karry indeholder: 30% gurkemeje , 20% spidskommen, 15% sennepskorn, 15% korianderfrø, 5% sort peber, 5% karryblade, 5 % Chili 5% ingefær

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.