0

Rødtungeruller med mozzarella, basilikum og lufttørret skinke på tomatsalat

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Fisk: Læg fiskefileterne op ved siden af hinanden og krydr dem med salt og peber. Skær mozzarellaen i samme antal stykker, som der er fileter og læg et stykke på hver. Læg også et blad basilikum på hver og rul fileterne sammen. Del hver skive skinke i to på langs og vikl en strimmel om hver fiskerulle. Læg rullerne på en bageplade, dryp med lidt olie og bag dem i en 200 grader varm ovn i ca. 12 min. til fisken er gennembagt.

Salat: Skær tomaterne i tynde skiver og anret dem i et lag på de 4 tallerkner. Snit forårsløgene fint og drys dem henover. Pisk 5 spsk. olivenolie, eddike, sennep, sukker, salt og peber sammen og smag til. Dryp dressingen over tomaterne og pluk evt. overskydende basilikumblade henover.

Anret 2-3 fiskeruller på hver tallerken og server straks sammen med små kogte kartofler, blandet grøn salat og evt. en beurre blanc eller hollandaisesauce til.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.