Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Forvarm ovnen til 200 grader varmluft.
Hak løg, squash og gris i små stykker, og overfør til et stort ildfast fad med 1/2 spsk. olie pr. pers.
Læg kota i midten af fadet, og bag fyldet i ca. 15 min., indtil løget og squashen får lidt farve.
Hak persillen fint.
Kog pastaen som angivet på pakken.
Overfør pastaen til de bagte grøntsager med en hulske, vend det godt rundt, og tilsæt evt. lidt af kogevandet, hvis pastaen bliver for tør.
Tilsæt persillen, og smag til med salt, peber og citronsaft.
Fordel pastaretten i dybe tallerkener, og dryp med citronsaft.
Kota er fremstillet af økologisk komælk, fra Østjylland. Mælken kommer fra omkringliggende økologiske gårde, hvor køerne går frit ude og inde. Osten er en fetatype, som fremstilles i små ostekar og håndfyldes i formene og vendes, hvor håndværket spiller en vigtig rolle. Herefter saltes osten i et døgn og emballeres i sin egen saltlage. Smagen af komælk giver en frisk karakter og syre. Osten har en flot rund smag og en cremet konsistens.
Kundekommentarer ()