Jeg elsker røget makrel.
Jeg sætter den på bordet med tilbehøret ved siden af, og så tager folk selv det, de ønsker.
Men du kan naturligvis også anrette på tallerkener inden servering.
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Skær kartoflerne i halve eller kvarte, alt efter størrelse. Kom dem i kogende, saltet vand, og kog dem møre under låg. Afdryp dem grundigt.
Kog æggene i ca. 8-9 min., til de er hårdkogte. Skyl dem i koldt vand, pil og hak dem.
Rør en dressing af 1/2 tsk. flydende honning, 2 spsk. eddike, 2-3 spsk. olivenolie og 1 tsk. sennep (brug den dobbelte mængde, hvis du laver til 4 pers.).
Vend kartofler, dressing og hakkede æg sammen, og smag til med salt og peber. Anret kartoffelsalaten toppet med karse lige inden servering.
Skær courgette i aflange skiver, gnid dem med lidt olivenolie, og grill dem på en grillpande, eller steg dem på en alm. pande. Krydr med salt.
Pluk salaten, og skær løget i tynde skiver.
Anret salat med courgette på et fad. Top med løg, og dryp med olivenolie, eddike, salt og peber.
Servér makrel med kartoffelsalat og salat med grillet courgette.
Kundekommentarer ()