
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Start med at forvarme ovnen til 220 grader, og sæt en bageplade med bagepapir ind i midten af ovnen.
Kyllingelårene deles i leddet, så du har over og -underlår.
Fordel halvdelen af Ras-el-hanout-krydderiet over lårene, og dryp med olie.
Lårene sættes ind i ovnen, og bager omkring 25-30 minutter, til saften løber klar, når man stikker i låret med en kniv.
Skyl risene grundigt i rigeligt koldt vand. Hæld dem i en gryde, og rør rundt med en ske eller med hånden. Kassér derefter vandet, der er blevet hvidt. Gentag, indtil vandet er klart.
Kog rigeligt vand (som når du koger pasta) op med lidt salt i. Kom ris i, når vandet koger. Sæt låg på, bring tilbage i kog, og skru ned, så risene netop koger!
Sæt uret, tik, tak - efter 9 min. hældes vandet fra. På med låget igen, skru ned på 1, og lad risene trække 5-10 min.
Broccoliet deles i små mundrette buketter, skylles grundigt, og lægges over i en stor skål.
Skalotteløget pilles, og snittes i ultra-fine skiver.
Abrikoserne snittes i fine strimler.
Skallen fra appelsinerne rives fint.
Appelsinerne pilles, og kødet skæres i fine skiver.
Hæld kogende vand over broccolibuketterne i skålen, og lad dem stå i 2 minutter.
Hæld vandet fra, og hæld 2-3 tsk god olivenolie pr. person over broccolibuketterne. Tilsæt også abrikoser, de fintsnittede løg og appelsinskiverne. Smag til med lidt sukker, salt, peber, Ras-el-hanout-krydderi samt en smule appelsinskal.
Salaten anrettes på et fad.
Servér kyllinglårene sammen med risene og broccolisalaten.
~Velbekomme~
Ras-el-hanout er arabisk for "leder af butikken" og indeholder traditionelt en blanding af de bedste krydderier, sælgeren har at tilbyde. Denne ras-el-hanout indeholder 16 (siger og skriver seksten) forskellige ingredienser, heriblandt rosenblade og safran og er krydret, sød og elegant.
Ras-el-hanout indeholder: Kanel, kardemomme, spidskommen, sort peber, koriander, chili, paprika, fennikel, anis, kommen, muskatnød, allehånde, nelliker, ingefær, rosenblade og safran.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften