
Aioli: Vigtigt: Alt skal have stuetemperatur inden start. Pisk æggeblomme, 2 tsk. citronsaft og ¼ tsk. salt godt sammen. Tilsæt den neutrale olie lidt ad gangen til en tyk og cremet mayonnaise opstår. Rør 1 fed presset hvidløg og finthakket kapers i og smag til med citronsaft og salt. Lad aiolien trække køligt indtil brug.
Kartofler: Skrub kartoflerne og kog dem møre i letsaltet vand. Snit porrerne i ½ cm tykke skrå skiver og læg dem ned til kartoflerne 2 min. før endt kogetid. Dræn begge dele, lad dem dampe tørre og halver kartoflerne. Rens forårsløgene og snit dem i 1 cm brede stykker med et skråt snit. Riv skallen af citronen i fine strimler med et juliennejern. Varm et godt skvæt olivenolie op på en pande og kom citronskallen ved 30 sek. Tilsæt kartofler, porrer og forårsløg og rist til det har taget lidt farve. Krydr med salt og peber, pres saften af citronen henover og rist yderligere 2-3 min.
Fisk: Del fisken i ensartede portionsstykker. Riv bladene af rosmarinkvistene og kom dem i en foodprocessor sammen med 2 fed pillede hvidløg, ½ dl olivenolie, et godt nip salt og peber. Kør det til en grov krydderolie og gnid torskestykkerne godt ind i den. Læg dem i et ovnfast fad og bag dem i en 200 grader varm ovn i 12-15 min. (til de er lige netop gennembagte).
Server retten sammen med en sprød grøn salat og godt groft brød.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften