0

Rosmarinmarineret laksefilet med svampefyldt butternut græskar

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Marinering: Pluk rosmarinen og hak bladene fint. Kom dem i en skål sammen med 5 spsk. olie, citronsaft, presset hvidløg, salt og peber. Skær laksen i portionsstykker (hvis det ikke allerede er gjort), vend hvert laksestykke i marinaden og læg dem i et passende ovnfast fad. Hæld evt. overskydende marinade over. Lad dem marinere tildækket i 20 min. på køl.

Græskar: Flæk græskarret (vælg et på ca. 6-800 gram) og skrab kernerne ud - de skal bare kasseres. Læg de halve græskar med skærefladen opad på en bageplade, pensl med lidt olie og krydr med salt og peber. Sæt dem i en 200 grader varm ovn og forbag dem i 30 min. Skær baconen i 1 cm brede stykker på tværs af skiverne. Rens svampene og del dem i mundrette stykker. Skær rødløget i mellemstore tern, hak valnødderne groft og pluk timianen. Rist baconen med en smule olie på en pande til det er let gyldent - men ikke sprødt. Tilsæt svampe og rødløg og sauter videre til væden er fordampet og løgene er klare. Rør timianblade og fløde i og lad det simre til konsistensen er cremet. Vend valnødderne i og smag til med salt og peber. Tag græskarrene ud af ovnen, fordel fyldet i udhulningerne og bag i yderlige 15 min. til græskarret er helt mørt og overfladen gylden.

Fisk: Bag laksestykkerne i den 200 grader varme ovn i 12-15 min. (til de netop er gennembagte).

Server sammen med en stor skål grøn salat og godt groft brød.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

ASC er en globalt anerkendt mærkningsordning, som sikrer, at fiskeopdræt foregår på en sund og ansvarlig måde. ASC-mærkede fisk har gennemgået en streng kontrol af hele forsyningskæden og af arbejdsforholdene ved den enkelte aquakultur. ASC ønsker at sikre forbrugerne et miljøvenligt og socialt ansvarligt valg af opdrættede fiskeprodukter.

 

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.