0
Rosmarinstegt torsk med duet af selleri og sojasky

Rosmarinstegt torsk med duet af selleri og sojasky

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Selleri: Selleriknolden soigneres og deles i 2 portioner. Den ene halvdel skæres i grove tern, der lægges i en lille gryde, dækkes med mælk og koges indtil de er møre. Det hele blendes og smages til med lidt smør, salt og peber. Den anden halvdel skæres i supertynde skiver (se billedet), der vendes med en marinade af citronsaft, olivenolie, salt og peber. Lad skiverne marinere mens fisken tilberedes.

Fisk: Skær fisken i portionsstykker og steg dem på en pande i lidt olivenolie tilsat 2 hele rosmarinkviste (giver smag til fisken). Fisken steges - kun på den ene side - til den er gylden, hvorefter den vendes og steges i kort tid på den anden side (ca. 1 min.).

Sky: Tag fisken af panden (og hold den varm), tilsæt 1 smørklat og sojasauce og lad skyen få et hurtigt opkog. Fjern rosmarinkvistene før servering.

Server retten sammen med små smørstegte kartofler.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.