0

Rugmelspaneret søtunge med kartofler en papilote og agurke/dild/skalotteløgssalsa

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Kartofler: Skrub kartoflerne godt og skær dem i ½ cm tynde skiver. Snit 2 skalotteløg og hvidløg i tynde skiver og vend dem sammen med kartofler, timianblade, olie, salt og peber. Fordel blandingen på 4 stykker bagepapir, tilsæt 1 tsk. smør på hvert stykke papir og riv osten (fx Vesterhav, Digekrone eller Havgus) groft henover. Luk papiret sammen om fyldet som en karamel og sæt pakkerne i en 200 grader varm ovn i 30-40 min. til kartoflerne er møre.

Salsa: Flæk agurken på langs, skrab kernerne ud og skær agurkekødet i små tern, hak de syltede agurker, ½ skalotteløg og plukket dild fint og vend det hele sammen med 1 spsk. olie, citronsaft, honning, sennep, 1 tsk. revet peberrod, lidt salt og peber. Lad det trække i 5 min. og smag til med mere peberrod, salt og peber.

Fisk: Dup fiskene tørre og vend dem i rugmel rørt sammen med peber og et godt nip salt. Steg dem på en pande i lige dele smør og olie til de er gyldne og møre på begge sider. Anret dem på et varmt fad og server straks.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.