Skrab eller skræl kartoflerne og skær dem i grove tern. Kog dem stille og roligt i letsaltet vand til de er møre - ca. 5-7 min.
Hæld herefter vandet fra og tilsæt et godt skud olivenolie og rygeosten. Vend rundt et par gange, men rør ikke osten helt ud - der må gerne være små "lommer" af ost rundt omkring. Smag til med salt og friskkværnet peber.
Skær spidskålet ud i grove kuvertstykker på langs, så der er stok på alle stykkerne. Skyl tomaterne og halver dem. Steg spidskålen stille og roligt på skærefladen, på en pande eller i en gryde, i en smule olivenolie. Lad kålen tage godt med farve og blive mør, ca. 6-7 min. Et par min. inden kålen er færdig kommer du de halve tomater på panden og lader dem lune lidt igennem. Krydr med salt og friskkværnet peber.
Hvis du laver mad til 3-4 kuverter kan du med fordel gøre det over to omgange eller i to gryder.
Dræn oliven for olie og hak dem groft med en kniv.
Skræl skalotteløg og hak det super fint - med samme kniv.
Skyl persillen, pluk bladene af og snit stilkene fint med kniven.
Bland oliven, hakkede løg, hakkede persillestilke og persillebladene i en skål og tilsæt fintrevet skal og lidt saft fra citronen - og et skud olivenolie. Vend godt rundt.
Anret kartoflerne på en tallerken med spidskål og tomater ovenpå. Slut af med at komme olivenblandingen henover kålen.
Velbekomme!
Rygeosten er den eneste ægte danske ost, der ikke er inspireret fra udlandet. Ostetypen har sin start på Fyn i 1800-tallet, hvor den blev lavet ude på mange gårde. Dette er også årsagen til at det ofte kaldes “Fynsk Rygeost”. Nogle mener, at rygeosten dog kan spores helt tilbage til vikingetiden. Denne gamle danske specialitet har Gundestrup Mejeri specialiseret sig i at producere.
Striberne på osten stammer fra den rist, som osten ligger på mens den ryges.
Skagenfoods udvalgte grønne oliven er Nocellara oliven som gror på den solbeskinnede Rocca Messina ca. 40 kilometer øst for Rom. Denne familiegård er som en af de meget få certificeret til at have Oliventræerne certificerede som Økologiske. Olivene plukkes i oktober, november og december hvorefter de bringes i saltlage for at fjerne den bitre smag som er i alle oliven. Herefter udvandes de med frisk vand for at nedbringe saltindholdet i frugten. Super godt til salater, pizza, fisk og kød.
Kundekommentarer ()