
Skyl salaten godt, pluk den i mundrette stykker og bred den ud på et fladt fad. Skræl glaskålen og skær kødet i tynde strimler. Halver agurken på langs, skrab dem bløde kerne ud og skær kødet i skiver på tværs. Fordel kål og agurk over salaten. Fjern blomsten på jordbærrene, skær kødet i tynde skiver og læg dem pænt på salaten. Pisk olie, citron, honning, salt og peber sammen, smag til og hæld den over. Server straks til alle former for grillmad eller stegte retter.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften