0
Salmon Speciale Laksepizza med Serrano-skinke, rød peberfrugt og basilikum

Salmon Speciale Laksepizza med Serrano-skinke, rød peberfrugt og basilikum

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Du skal have:

Bagepapir

Lidt god olivenolie

Salt og peber

Husk at læse hele opskriften igennem og find alle de ting frem du skal bruge, FØR du går i gang med at lave maden.

SÅDAN GØR DU

LAKSEPIZZA:

1. Tag bagepladerne ud af ovnen.

2. Tænd ovnen på 250 grader.

3. Læg bagepapir på 2 bageplader.

4. Sæt en pizzabund på hver bageplade.

5. Skær skindet af laksen, skyl og tør den.

6. Skær laksen i stykker på ca. 1 x 1 cm. Kom dem i en skål - krydr med lidt salt og peber.

7. Fordel laksestykkerne på pizzaerne.

8. Skyl peberfrugten, tør den med køkkenrulle og skær den over i 2 halvdele.

9. Fjern indmaden fra peberfrugten.

10. Skær peberfrugten i tynde skiver og fordel dem på pizzaerne.

11. Skær mozarellaen i stykker af ca. 1 x 1 cm og fordel halvdelen på hver pizza.

12. Skær Serrano-skinken i mindre stykker og fordel halvdelen på hver pizza.

13. Sæt pizzaerne i ovnen i 5-8 minutter til de er gyldne og lækre.

14. Skyl basilikumstilkene i koldt vand. Pluk blad-ene af stilkene og tør dem med køkkenrulle.

15. Tag pizzaerne ud af ovnen - pas på du ikke brænder dig!

16. Pynt pizzaerne med tre basilikumblade - det er der meget symbolik i. Italienerne siger, det er for tro, håb og kærlighed.

17. Dryp pizzaerne med lidt god olivenolie.

18. Servér straks.

Bonusinfo

ASC er en globalt anerkendt mærkningsordning, som sikrer, at fiskeopdræt foregår på en sund og ansvarlig måde. ASC-mærkede fisk har gennemgået en streng kontrol af hele forsyningskæden og af arbejdsforholdene ved den enkelte aquakultur. ASC ønsker at sikre forbrugerne et miljøvenligt og socialt ansvarligt valg af opdrættede fiskeprodukter.

 

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?