Koteletterne krydres med salt og halvdelen af porchettakrydderiet.
Osten rives fint.
Citronskrællen rives fint.
Hvidløget hakkes mellemfint.
Rosenkål deles i 2 på midten, og skylles.
Koteletterne brunes i 2-3 min. på begge sider i 50/50 olie og smør.
Koteletterne er meget fedtfattige, så det er vigtigt, at de ikke får for lang tid på varmen. Hold koteletterne lune på en tildækket tallerken.
Halvdelen af hvidløget steges i koteletpanden et minut.
Tilsæt rosenkål sammen med en smule olie, saften fra citronen og en lille bundskjuler vand. Lad kålen først dampe og derefter stege, til den er al dente.
Krydr med citronskræl, salt, peber og et lille nip sukker, og hold kålen lun i en skål.
Gnocchi steges i smør på panden i omkring 5 min., til de er sprøde og gyldne.
Halvvejs i stegetiden tilsættes resten af hvidløget til panden, og steger med under omrøring.
Koteletterne anrettes med kål og gnocchi på et fad.
Drys osten over til sidst.
~Velbekomme ~
Bavnhøj osten er fremstillet af komælk. De økologiske landmænd som har køerne græssende i det Midtjyske er meget påpasselige med deres køer. De skal ud i naturen og spise frisk græs for at mælken kan blive så rig på smag som mulig i denne faste ost. Det økologiske mejeri har ostemesteren Bjarne som sikrer at fremstillingen foretages efter de bedste håndværks principper. Når osten er saltet og formodnet på mejeriet færdigmodnes den på GRAND fromages affinageri. Osten har en fin rund smag, med noter fra lagringen.
Velegnet som smagsforstærker og gratinering af fisk, grøntsager og kartofler, samt i salater.
Porchetta krydderi indeholder:
Timian, fennikelfrø, rosmarin, hvidløg, salvie, sort peber, havsalt - lige dele af hver
Kundekommentarer ()