
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Kog nudlerne efter anvisningen på pakken, dræn og skyl hurtigt i koldt vand. Vend en smule olie ned i nudlerne for at forhindre, at de klistrer sammen.
Skyl kålen og skær stokken fra savoy kålet.
Snit kålet i ca. 1 cm brede strimler.
Snit løget i tynde strimler og hak hvidløget mellemfint.
Skræl og snit gulerødderne i "tændstikker".
Hæld Soyasaucen og peanutsmørret i en lille skål, og tilsæt 2-5 spsk. kogende vand, bare lige nok til at peanutsmørret bliver blødt, og saucen kan røres sammen.
Brun kødet af ved meget høj varme på en stor pande, der kan rumme alle ingredienserne. Krydr med salt og peber, og hæld kødet over i en skål.
Varm panden op igen, og steg løg/hvidløg til de er møre. Hæld løgene ned til kødet.
Varm panden op igen, og steg gulerødderne. Hæld rødderne over til kødet og løgene i skålen, og steg til slut kålen ved meget høj varme, til den lige falder sammen og er sprød-mør.
Kom kød, løg og gulerødder over til kålen på panden, og smag det hele til med salt og peber.
Vend peanut-saucen ned i retten, og til sidst nudlerne.
Varm igennem, og hæld retten over på et varmt fad, eller fordel den i portionsskåle.
Drys med hakkede peanuts og servér evt. med lidt god chilisauce til.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften