0
Sauté af fasanbryst med jordskokkompot, stegte pastinakker og rosenkål

Sauté af fasanbryst med jordskokkompot, stegte pastinakker og rosenkål

Hovedingrediens:
Vildt
Sæson:
Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:
Allergener:
Fløde

Fremgangsmåde

Jordskokkekompot: Skræl jordskokkerne og skyl dem grundigt. Kom dem i et lille ildfast fad sammen med plukkede timianblade (gem stænglerne) og krydr med salt. Dæk fadet, først med pergament og dernæst med tætsluttende folie. Bag i en 200 grader varm ovn i 30-40 minutter til de er helt møre. Mos dem groft med en gaffel og en klump smør – smag til med lidt salt.

Pastinakker: Skræl og del pastinakkerne i rustikke stykker. Kog dem i letsaltet vand i 4-5 min. - de skal stadig have bid. Vend dem med lidt god olivenolie og 1/3 af urtesaltet. Bag dem i et ildfast fad i en forvarmet ovn ved 185 grader i 20-30 minutter.

Rosenkål: Soignér og halver rosenkål - rist dem på en pande på skærefladen i neutral olie til de er gyldne. Kom et par klatter frisk smør på panden og lad smørret bruse af - vend og steg et par minutter på den anden side. Krydr med salt og peber.

Fasan: Krydr fasanbryststrimlerne med det sidste urtesalt samt lidt sukker og lad dem trække ca. 10 min. Steg stykkerne i en tykbundet gryde i smør i ca. 2 minutter sammen med timian stænglerne. Tilsæt fløde og kog ind til en cremet konsistens. Det tager max 3-4 minutter. Fisk timianstænglerne op og kasser dem. Vend hakket persille i og server straks.

Anretning: Som vist på billedet.

Urtesalt med paprikaflager indeholder: 35% paprikaflager, 15% salt, 15% timian, 15% oregano, 10% urteboullion og 10% hvidløg.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?