0
Sauté af Hopballekylling med cremede porrer og svampe

Sauté af Hopballekylling med cremede porrer og svampe

Hovedingrediens:
Fjerkræ
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Hurtige kødretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter, salater og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

OBS: Læs opskriften grundigt igennem inden du går i gang, og find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

brun mark-champignonporrerskalotteløghvidløgrosmarin
1 min.
Forberedelse grønt

Skær champignons i tynde skiver og porrer i mundrette stykker.

Pil og hak skalotteløg og hvidløg, og pluk og hak rosmarin (gem lidt til pynt).

Hopballe Mølle kylling, udbenet overlår
10 min.
Forberedelse kylling

Skær kylling i tynde strimler. Kom dem i en skål, og krydr med hvidløg, rosmarin, salt og peber.

penne pasta
15 min.
Penne

Kog pasta efter anvisning på posen.

fløde 38% (piskefløde)parmigiano reggiano (Parmesan)Hopballe Mølle kylling, udbenet overlårskalotteløgbrun mark-champignonporrer
20 min.
Sådan samler du retten

Varm en stor pande op, kom olie på, og brun kyllingen godt af.

Tilsæt svampene, og steg til de er gyldne.

Kom skalotteløg på, og lad dem riste i 2-3 min. Tilsæt så porrer, og rist også dem igennem i 2-3 min. Krydr med salt og peber.

Kom fløden på, og kog igennem et par min. under låg. Tag låget af, og kog ind til saucen bliver let tyk og cremet.

Riv 2/3 af parmesanen i retten, og vend den rundt sammen med den kogte pasta (justér evt. tykkelsen på saucen med lidt af pastavandet). Smag til med salt, peber og evt. et par dråber citron, hvis du har. 

parmigiano reggiano (Parmesan)rosmarinmix salater
30 min.
Anretning

Som vist på billedet.

Riv det sidste parmesan over, og pynt evt. med det sidste rosmarin.

Vend salaten i lidt god olivenolie og eddike, og servér det til.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Kyllinger fra Hopballe Mølle

- Hopballe kyllinger er af en helt speciel race, Hubbard 787 hedder de så mundret. Disse kyllinger vokser langsommere end den race, der benyttes i den konventionelle kyllingeproduktion. Racen og den ekstra voksetid gør, at kyllingerne er mere aktive og robuste og det betyder også, at ben og knogler kan udvikle sig i takt med, at kyllingerne tager på i vægt.

Hopballe lægger stor vægt på dyrevelfærd, og det er tydeligt, at både racen og den ekstra tid gør disse kyllinger meget mere aktive og robuste. En Hopballekylling har 4–5 gange så meget plads som en konventionel kylling. Pladsen gør, at kyllingerne rører sig meget mere, det giver muskler og kødet får dermed meget mere struktur. Hver aften slukkes lyset og kyllingerne får 8 timers ubrudt søvn som giver ro i flokken og forbedrer trivslen.

Disse kyllinger kræver generelt også lidt længere tilberedningstid end du måske er vandt til og når man skal tranchere brystkødet er det vigtigt, at det skæres på tværs af fibrene, da strukturen i kødet ellers kan få det til at føles sejt! Til gengæld får man altså en oplevelse på smag og ikke mindst struktur, som ellers er gået helt bort når man spiser industrikyllinger. 

Du kan også se forskel på kødets farve. I gamle dage talte man om det mørke kød og det lyse kød på en kylling - men i dag er det hele jo kridhvidt på de fleste (industri) kyllinger. Men her er lårkødet altså mørkere og mere kraftigt smagende, mens brystkødet har en meget mere fin og delikat smag.

Bonusinfo

Den brune champignon minder om den hvide champignon. Den har en skærmformet, lys brun hat og nedenunder gemmer de rosa-rødbrune lameller sig.

Bonusinfo

Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.