0

Seabass i pakke med løg, basilikum og pinjekerner serveret med varm tomatvinaigrette

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Fisk: Snit to skalotteløg og hvidløgsfeddet i tynde skiver og sauter dem i 1 spsk. olivenolie på panden uden de tager farve. Kom basilikum og pinjekerner ved og sauter yderligere et par minutter. Skyl fiskene godt og dup dem tørre. Læg dem på to store stykker bagepapir og skær 2-3 dybe ridser på hver side. Krydr med salt og peber og fordel sautéen over og under hver fisk. Læg en klat smør ovenpå fisken og luk bagepapiret sammen om fiskene, så der dannes to pakker. Buk enderne opad, så væden ikke løber ud i ovnen. Sæt pakkerne på en bageplade (eller en grill) og bag fiskene ca. 25 min. ved 190°C til de er møre og gennembagte.

Vinaigrette: Pisk balsamico og resten af olivenolien sammen i en kasserolle. Skær tomaterne i små tern og hak et skalotteløg fint. Kom begge dele i gryden og varm forsigtigt op. Smag til med salt og peber.

Anretning: Server en fiskepakke på hver tallerken, men åbn den ikke før den netop skal spises. Server vinaigretten i en lille skål og giv nykogte små kartofler og en god blandet grøn salat til.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.