0
Skærising bagt med mezze, dertil salat med asparges kartofler, blomkål, mandler og brøndkarse (2 pers.)

Skærising bagt med mezze, dertil salat med asparges kartofler, blomkål, mandler og brøndkarse (2 pers.)

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Sommer
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Fisk: Læg fileterne ved siden af hinanden på et skærebræt. Krydr med salt og peber og fordel 1/3 af mezzekrydderiblandingen på fileterne. Fold fileterne sammen på langs og læg dem i et ovnfast fad med bagepapir i bunden. Dryp lidt god olivenolie over og drys mezze på igen (gem lidt til salaten). Sæt fadet i en 170 grader varm ovn i ca. 8-10 min.

Salat: Kog kartoflerne møre i rigeligt godt saltet vand, pil dem, bræk dem i rustikke stykker og vend dem sammen med lidt salt og citronsaft. Sæt dem til side. Soigner blomkålen og snit den så fint du kan (brug evt. et mandolinjern). Vend mandlerne sammen med lidt olivenolie samt et drys fint salt. Bag dem i ovnen mens du varmer den op - til de er gyldne. Hak de ristede mandler groft. Bland kartofler, blomkål, mandler sammen med den sidste mezzekrydderiblanding og revet parmesan. Pres citronsaft over og dryp med god olivenolie. Vend rundt og smag til med salt og peber.

Anretning: Som vist på billedet - klip brøndkarse over til sidst og drys med revet parmesan.

Mezze-krydderi er en lækker blanding med toner fra Mellemøstens krydderier.

Ingredienser: Koriander, spidskommen, sort peber, havsalt, sesamfrø, cayenne og kanel.

Alle ingredienser, undtagen havsalt, er økologiske.

Bonusinfo

Mezze-krydderi er en lækker blanding med toner fra Mellemøstens krydderier.

Ingredienser:

  • Koriander
  • Spidskommen
  • Sort peber
  • Havsalt
  • Sesamfrø
  • Cayenne
  • Kanel

Bonusinfo

Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?