Klip tomaterne således at der stadigt sidder lidt af stilken på (se billede). Snit nu et lille kryds i spidsen af tomaterne og vend dem forsigtigt med lidt honning eller sukker, hakket hvidløg, olivenolie, salt og peber. Bages i ovnen i ca. 1/2 time ved 175 grader.
Skræl kartoflerne og skær dem i tynde skiver på ca 3 mm. gerne på et mandolinjern. Kog kartoflerne i godt saltet vand i 2-3 minutter. Hæld vandet fra og damp kartoflerne tørre. Brug 1/2 fløden og kog igennem til kartoflerne er møre. Smag til med salt og peber samt plukket finthakket kørvel. (Gem lidt kørvel til pynt).
FIF: Lige inden servering kan du hælde den væde der ligger ved de bagte tomater i kartoflerne - det giver god umami-smag til retten!
Bælg ærterne og giv dem et opkog i 1/2 dl vand pr person samt en generøs klump smør - lad dem koge i 1 minut. Tilsæt resten af fløden og urte bouillon og kog igen op. Blend ærterne sammen med lidt salt, sukker og peber til en fin skummende sauce. Lige inden servering koges saucen op - skummes evt. op med en stavblender.
Lav 1-2 ikke gennemgående snit i filetterne og fold dem så de har samme tykkelse over det hele. Krydres med salt og peber. Steges i olie på den ene side til de er gyldne, og færdigbages i ovnen ved 180 grader i ca. 5 min.
Kom de stuvede kartofler i bunden af en (varm) tallerken - anret fisk og tomater derpå og kør saucen omkring. Pynt med det sidste kørvel.
Kommentarer og forslag til opskriften