0
Skærising på cremet forårsgrønt med bacon

Skærising på cremet forårsgrønt med bacon

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Sommer
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Fiskeretter
Brugerbedømmelser:
Allergener:
Skærising

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
skærisingramsløgris
1 min.
Ris og fisk

Risene sættes over at koge efter anvisning på pakken.

Ramsløg skylles og slynges tørre.

Fisken saltes let, der lægges et enkelt blad ramsløg på hver filet. Fileterne rulles sammen med ramsløg indeni, så du får små fiskepakker.

Resten af ramsløgene snittes fint.

 

grønne aspargesporrer
10 min.
Grøntsager I

Den hvide del af porrerne snittes fint og skylles grundigt.
Den øverste, grove del af porren skal ikke bruges.

Den træede bund af aspargeserne knækkes af og kasseres, og resten snittes i mundrette splitter.

 

grønne aspargesporrerskærisingramsløgfløde 38% (piskefløde)bacon i tern
20 min.
Grøntsager II

Baconen steges sprød i en stor dyb sauterpande med låg i en smule olie/smør. Der skal kunne være plads til alle grøntsagerne og fisken til slut.

Tilsæt snittet porre sammen med en bundskjuler vand, og lad den dampe/stege med, til den falder sammen.

Når porrerne er næsten møre, tilsættes asparges sammen med fløden.  Lad retten simre under forsigtig omrøring til aspargesen er sprød/mør.

Ramsløgene vendes ned til grøntsagerne, der smages til med salt og peber, og de små fiskepakker fordeles ovenpå.

Låget lægges på panden, og grønt/fisk dampes helt stille, til fisken lige er gennemvarm.

30 min.
Anretning

Risene sættes på bordet sammen med grøntsags/fiske-panden.

~ Velbekomme ~

 

 

Bonusinfo

Ramsløget findes helt naturligt i mange danske skove, typisk fra midt marts til maj. Vi kan vi derfor kun anbefale, at du stikker et smut i skoven og plukker ramsløg til et par omgange mere, når du har spist denne portion. Du kan både bruge bladene og selve løget, som gror under jorden.

Ramsløg gror oftest som store, brede områder i bunden af særligt løvskov, men du kan også være heldig at finde dem i parker. Ramsløg kan godt lide, at jorden er fugtig. Pluk forsigtigt de blade du skal bruge, så der både er nok til andre og til næste år.

OBS!! Vær opmærksom på, at ramsløget kan forveksles med den giftige liljekonval, høsttidløs og dansk arum. Ramsløget kan dog genkendes på både smagen og den kraftige duft af hvidløg, som ingen af de andre planter har. Er du i tvivl, så lad dem stå.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?