Kartoflerne sættes over at koge i godt saltet vand.
Aspargeserne skylles, og den nederste, træede del kasseres. Skær aspargeserne i tynde splitter på langs.
Når kartoflerne er møre, drænes de, deles i mundrette stykker, og hældes over i en skål. Hæld aspargessplitterne og creme fraichen over de stadig varme kartofler.
Dilden skylles, slynges tør, og hakkes fint. Den øverste, møre del af dildstilkene kan også bruges.
Gem et par fine blade til pynt, og vend resten af dilden ned til kartoffelsalaten.
Radiserne skylles, og snittes fint. Halvdelen af de snittede radiser kommes ned i salaten.
Forårsløgene skylles, og snittes fint. Vend den nederste del ned i salaten, og gem de grønne toppe til pynt.
Smag salaten til med salt og et godt drej peber.
Frikadellerne lunes i smør på en pande.
Kartoffelsalaten anrettes på et fad. Pynt af med radiserne, de grønne løg-toppe og dildkvistene.
Giv salaten til frikadellerne.
Kundekommentarer ()