Æggeblommer, sennep, eddike, piskes sammen - pisk gerne i et minuts tid. Olien tilsættes lidt efter lidt mens du pisker. Pisk, pisk, pisk… Når mayonnaisen begynder at tykne, kan man tilsætte større og større mængder olie. Jo mere olie, jo tykkere bliver din mayonnaise. Man kan komme olie i en mayonnaise til den når en fedtprocent på 85%. Det vil vi dog ikke. Stop når du har opnået den rette konsistens og smag til med salt, friskkværnet sort peber samt lidt citronsaft.
Fif #1: Sørg for at alle ingredienser har mere eller mindre samme temperatur. (stuetemperatur) En iskold æggeblomme til en tempereret olie kan få det hele til at skille.
Fif #2: Hvis du vil have en lidt mere karakteristisk smagende mayonnaise kan du udskifte lidt af den neutrale olie med god extra jomfru olivenolie.
Fif #3: For en lidt lettere version kan du røre mayonnaisen med ca halvt cremefraiche 38% - ja 18% kan endda gå an ;-)
Pluk, skyl og tør dilden og hak det fint - rør med mayonnaise og smag til med salt, sort peber og lidt citronsaft.
Når du modtager rejerne fra Skagenfood er de allerede kogte. Sæt dem i skåle som kan sættes direkte på bordet.
Som vist - kom et par halve citroner ved og pynt med dildkviste og pil ved bordet.
Serveres med godt brød eller toast og smør.
Fif: Lav en lille skylleskål med fingerlunt vand og en lille tynd citronskive i - og sæt den på bordet ved hver kuvert.
Drik iskold hvidvin i store mundfulde dertil. Da rejene er ret søde i smagen har jeg haft stor held med at parre dem med tysk riesling med en snert af sødme - fx en Mosel eller Nahe vin med prædikatet kabinet eller spätleese.
Rejer fås i utallige versioner, men de absolut bedste er dem, der koges på havet umiddelbart efter fangsten.
Vores lækre søkogte Gourmet Rejer er fanget i den danske del af Skagerrak lige nord for Skagen, derefter kogt på havet og bragt til dig i løbet af få dage. En delikatesse i verdensklasse.
Kundekommentarer ()