0
Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Menu:

Ovnbagte jomfruhummerhaler med hvidløg og havtaske i baconsvøb med kompot af nye løg.

Forret: Ovnbagte jomfruhummerhaler

Forretten i vor Septembermenu er lavet af Maria fra Nibe-Hansen fiskehandel på Skagen havn. Hun foreslår, at forretten serveres med salat og flûte.

Jomfruhummerhaler

Jomfruhummerhalerne lægges tæt sammen i et ildfast fad og krydres med presset hvidløg, salt, persille, en lille smule karry og smørklatter efter behov. Jomfruhummerhalerne sættes i en forvarmet ovn i 15-20 minutter på 180 grader.

Tips

1. Har man tid og energi kan det ifølge Maria være en god ide at ”klippe” halerne, dvs. at åbne ind til kødet ved at klippe i skallen. Derved kan krydderierne bedre afgive sin smag.

2. Ønsker du at ”røve” (fjerne den sorte tarm på hummerhalerne) inden servering, skal dette gøres, inden de ”klippes” og/eller kommes i ovnen. Det er ikke altid lige let, men et godt håndelag og denne fremgangsmåde skulle kunne løse det. Bagest på jomfruhummerhalen sidder tre halefinner. Tag fat i den midterste og løsn den forsigtigt i hver side. Dette gøres ved at ”vrikke” halen fra side til side. Træk herefter forsigtigt strengen ud.

Hovedret: Havtaske i baconsvøb med kompot af nye løg

Tonny Kristensen fra fiskerestaurant Snerlen i Strandby har komponeret denne ret. Tonny er indehaver af Snerlen og har tidligere bla. arbejdet som kok på gourmet-restaurant Gråanden i Frederikshavn.

Havtaske

Havtaskerne udskæres i mindre stykker og et stykke bacon rulles omkring.

Stykkerne krydres med peber og en lille smule salt, og steges i lidt olie på en hed pande.

Steges i ca. 2 minutter på hver side, hvorefter de tages af panden og gerne må hvile i 5 min. inden servering.

Resten af baconet steges sprødt og bruges til pynt. Kompot af nye løg

5 rødløg skæres i både og sauteres i en gryde med lidt olie.

Tilsæt 1 dl. Rødvinseddike og lad retten koge, indtil eddiken er væk.

Tilsæt herefter 1 bdt. snittet forårsløg, 1 tsk. sukker, 100 g smør, og smag til med salt og peber.

Server retten med nye asparges kartofler.

Kommentarer og forslag til opskriften