
Løvstikkeolie: Blend 1 dl god olivenolie med 1/4 bundt frisk løvstikke. Smag til med salt og peber.
Kartofler: Brug små kartofler med skræl på og kog dem "al dente". Lad dem køle lidt af, skær dem i skiver og vend dem med løvstikkeolien.
Tomatglace: Skær bacon, skalotteløg og hvidløg i små stykker og svits det i lidt olie i en gryde. Tilsæt tomaterne, der er skåret i kvarte, tomatkoncentrat og hønsefond. Lad det hele simre i ca. 10 min. hvorefter glacen blendes (og sigtes hvis ønsket). Koges ind til den får en cremet konsistens og smages til med salt og peber.
Fisk: Vend fileterne i hvedemel og steg dem på en varm pande i halvt olie og halvt smør i ca. 2 min. på hver side. Krydr med salt og peber.
Server retten sammen med en frisk salat.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften