0

Skindstegt bundgarnsmakrel med sennepssauce og kartofler i kapers-cornichonvinaigrette

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Kartofler: Skrub kartoflerne og kog dem møre i letsaltet vand. Skær imens cornichoner og kapersbær i små tern og rør dem med ½ spsk. sennep, olie, sukker, salt og peber. Vend de varme kartofler i vinaigretten og smag til.

Sauce: Bland mælk og majsstivelse i en gryde og kog det op under omrøring. Smag til med sennep og salt.

Fisk: Fjern evt. skæl, dup fileterne tørre og krydr med salt og peber. Varm et klat smør og tilsvarende mængde olie godt op på en pande og steg makrellerne møre på skindsiden.

Server retten med fx dampet broccoli og godt groft brød.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.