0
Skindstegt filet af bundgarnsmakreller med penne, tangpesto og hytteost – dertil stegt spidskål med Parmesan

Skindstegt filet af bundgarnsmakreller med penne, tangpesto og hytteost – dertil stegt spidskål med Parmesan

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Sommer
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Start med at læse hele opskriften grundigt igennem først.

  1. Kog penne til de møre med let bid – det tager omtrent 8-10 minutter.
  2. Dræn den kogte pasta over i en sigte – skyl med koldt vand – lad pastaen stå i sigten i et par minutter og vend med lidt god olivenolie.
  3. Vend hytteost, tangpesto og den drænede pasta sammen og smag til med salt og peber samt lidt af den gule skal fra citronen samt lidt citronsaft – riv ca halvdelen af parmesanen i og smag til med salt og peber.
  4. Del spidskål i kvarte, og steg dem på skærefladen i lidt smør og olie. Krydr med salt og peber samt citronsaft.
  5. Rids makrelfileterne (se video ovenover) med 2-3 snit på skindsiden. Dette bevirker, at de ikke krøller så meget, når de steges eller grilles.
  6. Skær evt. den lille bræmme af ben væk (se video ovenover), der sidder i fileten. Dette gøres nemt med et lille snit på hver side af benene lige ned til skindet uden at skære igennem. Nu kan bræmmen af ben rykkes forsigtigt af. Er fileterne meget små, forsvinder de små ben nærmest under stegning.
  7. Krydr med salt og peber på kødsiden.
  8. Steg fileterne gyldne på skindsiden på en varm pande i neutral olie i 2-3 min., kun på skindsiden. Når skindet er ved at være sprødt og gyldent, tilsættes 2-3 små klumper frisk smør, som bruses af.
  9. Vend fisken og tæl til 5 - VOILA - nu er fisken klar til servering.
Anretning

Som vist på billedet drysset med det sidste parmesan revet over den stegte kål.

Bonusinfo

Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?