0
Skindstegt filet af kuller med humus, saltmandler, salat og blåbærvinaigrette

Skindstegt filet af kuller med humus, saltmandler, salat og blåbærvinaigrette

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Sommer
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

  1. Kog 2 dl vand op med 50 g salt. Sæt gryden til side, og kom mandlerne i vandet. Lad mandlerne salte i mindst 10 minutter.
  2. Skyl blåbærrene, og halver dem. Pres saften fra ½ citron i en skål, og rør den med samme mængde (rør)sukker, som der er saft. Når sukkeret er opløst, vendes de halverede blåbær i. Lad det trække 10-15 minutter. Vend det med samme mængde god olivenolie, som der er sukker/citronsaft.
  3. Kasser saltvandet og kom de afdryppede mandler i et ildfast fad, og bag dem i en forvarmet ovn ved 175 grader i ca. 15 minutter, til de er gyldne, og får et lille lag hvid saltcoating. Lad dem køle lidt af, og hak dem groft.
  4. Kom kikærterne i en sigte, og skyl dem med varmt vand. Blend dem i en blender med pillede hvidløgsfed, tahin, humuskrydderiblandingen (gem lidt til at drysse over til sidst), 1 dl god olivenolie, saften fra ½ citron samt evt. lidt vand. Smag humussen til med salt. Kom humus i en bredbundet skål, drys med lidt ekstra olivenolie, det sidste af krydderiblandingen, og din humus er færdig. Er der noget tilbage, kan det sagtens spises dagen efter.
  5. Del salaten i mundrette stykker, skyl den og tør den i en salatslynge.
  6. Vend salaten med blåbærvinaigrette, og drys med de hakkede mandler.
  7. Fisken duppes tør på skindsiden med lidt køkkenrulle
  8. Steg fisken med skindsiden nedad på en meget varm pande i godt med neutral olie. Læg gerne et let pres på fisken de første ca. 30 sekunder. Dæk evt. med et stykke bagepapir, og læg pres på med en tallerken, der netop er en smule mindre i diameter end panden.
  9. Fortsæt presset i ca. 15 sekunder. Dette forhindrer, at fisken buer op og trækker sig sammen, og dermed opnår du det sprødeste skind
  10. Fisken steges på skindsiden i ca. 2-3 min., indtil den begynder at blive gylden og sprød. Vend ikke fisken
  11. Tilsæt et par klatter koldt smør. Lad det bruse af, hvorefter fisken vendes, og steges i kort tid på den anden side. Krydr med lidt godt salt, og server straks.
Anretning

Som vist.

Bonusinfo

Kend din fisk: Kuller

GASTRONOMISK

Kullerens kød er hvidt, magert og oftest mere fast end torskens. Den spisemæssige højsæson er størst i efterårsmånederne. Herhjemme har den særligt været saltet og tørret som klipfisk, og nogle steder desuden røget. Man vil i de fleste retter kunne erstatte kuller med torsk, lange, kulmule eller lyssej, og den kan som torsk tilberedes på mange måder - pocheret, dampet, bagt og stegt i smør.

Kulleren er meget populær i Storbritannien, hvor den både spises koldrøget som Finnan haddie og varmrøget som Arbroath smokie. Kuller er desuden en af de foretrukne fisk til fish & chips.

SUNDHED

Kulleren er en mager fisk med kun ca. 1g fedt/100 g. Proteinindholdet er ca. 19g/100 g. Den er særligt rig på selen, der styrker vores immunforsvar og hos mænd sætter sædproduktionen op.

Læs mere om kuller her > KEND DIN FISK

Bonusinfo

Hummuskrydderi indeholder: 75% spidskommen, 10% sort peber, 10% sød paprika, 5% chili.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?