0
Skindstegt hvilling/kuller og kartoffelsalat i miso-sesam vinaigrette

Skindstegt hvilling/kuller og kartoffelsalat i miso-sesam vinaigrette

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
35 minutter
Opskriftstype:
Grønne fiskeretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
kartofler
1 min.
Kartofler

Skyl og skrab kartoflerne, og kog dem møre i rigeligt, saltet vand i 15-18 min. Kom kartoflerne i et dørslag, og lad dem dampe af, og køle lidt ned til senere. 

persillerod
5 min.
Persillerødder

Skyl persillerødderne, og skræl dem. Er de store, deles de på langs. Steg dem på en pande i lidt smør og olie, til de er møre med bid. Krydr med salt og peber.

brun misoeddikehvidløgskalotteløgtamari soya sauceristet sesamolie
10 min.
Miso-sesam vinaigrette

Pil og hak hvidløg og skalotteløg fint.

Kom skalotteløg og hvidløg i en morter eller blender sammen med soya og miso. Kør det hele til en glat masse med ca. 1 tsk. sukker pr. person, 1/2 spsk. olivenolie pr. person og en smule af din bedste eddike (gerne en 50/50 af balsamico og hvidvinseddike). Smag til med sesamolie.

kartoflerpersillerodbredbladet persille
25 min.
Kartofler, persillerødder & miso-sesam vinaigrette

Skær kartoflerne i mindre stykker, og vend dem og de stegte rødder med miso-sesam vinaigrette. Smag til med salt og peber, og anret i en skål. Skyl persillen, tør den, og hak den groft. Vend den sammen med kartofler og rødder. 

hvillingfilet med skind
30 min.
Fisk

Soignér fisken, og del den i portionsstykker.

Krydr fisken med salt og peber på kødsiden, ikke på skindet.

Steg fisken på skindsiden (se video ovenover) i 2-3 min. i lidt neutral olie på en meget varm pande.

Skru ned for blusset efter et par minutter, og lad fisken stege videre (stadig på skindsiden), til kødet netop begynder at få en mælkehvid farve.

Tilsæt et par generøse klumper smør til panden, og lad smørret bruse op.

Steg videre i 1-2 min. Vend fisken, krydr med salt og peber på skindet, tæl til 10, og så er fisken klar til servering.

35 min.
Anretning

Som vist på billedet. 

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Miso

- umamibomben der kan peppe enhver ret op!

Miso stammer fra Japan og er en fermenteret paste lavet på brune ris eller sojabønner.

Miso er karakteriseret med en enestående evne til at bidrage med unik dybde og umami til smagsprofilen i mange retter.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.