Baconen sættes over at stege i lidt olie i en dyb pande eller bred gryde, der kan rumme hele retten til sidst.
Gulerødderne skrælles og skæres i mundrette, rustikke stykker.
Løgene pilles, deles i halve, og snittes i tynde skiver på langs.
Løg og gulerødder steges sammen med baconen, til de bliver gyldne. Linsekrydderiet tilsættes, og steger med et minuts tid efterfulgt af hakkede tomater og de drænede bønner.
Hæld så meget vand ved retten, at væsken står 2-3 cm over grøntsagerne, og lad den simre under låg, mens fisken steger.
Brødene ristes eller lunes i ovnen.
Fisken duppes tør, og skæres i portionsstykker.
Krydr med salt og peber på skindsiden, og steg fisken på en slip-let-pande med skindsiden nedad i 50/50 olie og smør.
Når skindet er gyldent og sprødt, vendes fisken og "kysser" panden på kødsiden et halvt minuts tid, og så er den færdig.
Grøntsagerne anrettes i dybe tallerkener, fisken lægges ovenpå, og brødet gives til.
~Velbekomme ~
Primitivo surdejsboller:
Rugsurdej og fuldkornssurdej æltes med italiensk Tipo 00 hvedemel samt fuldkornshvedemel og hørfrø. Et højt vandindhold og lang fermenteringsproces resulterer i en bolle med smag, saft og karakter.
Linsesuppekrydderi indeholder:
60% urtebouillon, 15% tørret oregano, 10% korianderfrø, 10% sort peber, 5% laurbærblade.
Kundekommentarer ()