Skindstegt hvillingfilet med amarant, grønne bønner og borettaneløg

Fisk: Soigner fisken og lav 2-3 fine rids i skindsiden med en skarp kniv. Krydr med salt og peber. Steg fisken i 2-3 minutter på skindsiden i lidt olie på en varm pande, læg gerne et let pres på fisken de første 30 ca. sekunder, evt. med en tallerken, dette forhindrer at fisken buer/trækker sig sammen og dermed opnår du det sprødeste skind. Læg halverede ét-feds hvidløg på panden og lad dem stege sammen med fisken. Skru ned for blusset og lad fisken stege videre (stadig på skindsiden) til kødet netop begynder at få en mælkehvid farve. Tilsæt derefter et par timiankviste samt et par små klumper smør (ca. 50 g) og lad det bruse op. Vend fisken og tæl til 10 - VOILÀ - nu er fisken klar til servering.

Borettaneløg og bønner: Rib de grønne bønner og kog dem i min. 5-7 minutter i spilkogende vand. Pil borettaneløgene og sautér dem i en bredbundet gryde eller sauteause i 100 g smør og l 2 spsk. olivenolie - fedtstoffet må ikke brune! Efter 5-10 minutters forsigtig tilberedning begynder de at mørne - tilføj nu 1 dl vand, 1 tsk. sukker og timian plukket i blade. Læg låg på og lad det koge i 4-5 minutter - indtil vandet næsten er fordampet. Tilsæt de forkogte grønne bønner og hvidløgene fra panden og lad dem få et minut i gryden under låg. Sving det hele rundt med masser af friskhakket bredbladet persille og lidt citronskal. Smag til med salt og peber og anret med lidt skyllede og ribbede ribs.

Amarant: Kog amaranten efter devisen 1 del frø og 2 dele vand/hønsefond + lidt salt, indtil væden er opløst (ca. 20 min under låg). Lad den derefter trække i yderligere 10 minutter. Lige inden servering vendes der 3 spsk. god olivenolie og et sjat citronsaft & -skal (kun det gule) i - og rigtigt gerne lidt af dine friske yndlingskrydderurter! Husk at smage det til med salt og peber. Det er en herlig og velsmagende proteinkilde og så er det virkeligt sundt.

* FAKTA OM AMARANT:

Aztekerne og mayaerne dyrkede amarant 5.000 år før vor tidsregning, og sammen med majs var det deres hovedkilde til kulhydrater. Amarant har et usædvanligt højt næringsindhold og betragtes af mange som et ’Superfood’ - og siden tidernes morgen er frø og blade af de vilde planter blevet indsamlet og brugt som medicin og fødekilde. Amarant er egentlig ikke en kornsort - men faktisk en urt, og det er frøene, man bruger. Amarantfrø har et højt indhold af proteiner, og indeholder aminosyren lysin, der ellers kun findes i meget små mængder i korn. Lysin er en essentiel fedtsyre, som blandt andet indgår i opbygningen af kroppens celler. Frøet har samtidig et højere indhold af fedt end almindelige korntyper, og hele 77 procent af fedtet er umættede fedtsyrer.

Anretning: Som vist på billedet med friskhakket persille og timiankviste. Server gerne sammen med en god grøn salat.