Fisk: Del fileterne i mindre stykker og krydr med salt og peber. Vend dem i lidt hvedemel (eller rugmel) og steg dem på en medium varm pande i godt med smør og neutral olie. Steg dem først på den ene side i ca. 3-4 min. til de er pænt gyldne, vend dem og steg dem i kort tid på den anden side.
Ristede mandler: Hæld mandlerne i et ovnfast fad. Dryp med lidt olivenolie og krydr med fint salt. Sæt fadet i en 175 grader varm ovn i 12-15 min. til mandlerne er gyldne.
Tabbouleh: Hæld bulguren i en skål og hæld kogende vand over til det står ca. 1 cm over bulguren. Lad den trække i 10 min. Hæld den i en sigte så overskydende væde kan dryppe fra. Skær abrikoserne i både og snit rødløget fint. Skyl, tør og hak persille og mynte (gem lidt mynte til pynt). Vend krydderurterne i den let afkølede bulgur. Tilsæt god velsmagende ekstra jomfru olivenolie, citronsaft, finthakket hvidløg og smag det hele til med Tabboulehkrydderiet samt salt og peber. Vend til sidst plukkede, skyllede og tørrede salatblade og ristede mandler i.
Anretning: Som vist på billedet drysset med lidt mynteblade. Server evt. citronbåde til - og hæld lidt ekstra jomfruolivenolie over retten.
Kend din fisk: Kuller
GASTRONOMISK
Kullerens kød er hvidt, magert og oftest mere fast end torskens. Den spisemæssige højsæson er størst i efterårsmånederne. Herhjemme har den særligt været saltet og tørret som klipfisk, og nogle steder desuden røget. Man vil i de fleste retter kunne erstatte kuller med torsk, lange, kulmule eller lyssej, og den kan som torsk tilberedes på mange måder - pocheret, dampet, bagt og stegt i smør.
Kulleren er meget populær i Storbritannien, hvor den både spises koldrøget som Finnan haddie og varmrøget som Arbroath smokie. Kuller er desuden en af de foretrukne fisk til fish & chips.
SUNDHED
Kulleren er en mager fisk med kun ca. 1g fedt/100 g. Proteinindholdet er ca. 19g/100 g. Den er særligt rig på selen, der styrker vores immunforsvar og hos mænd sætter sædproduktionen op.
Læs mere om kuller her > KEND DIN FISK
Tabbouleh krydderi indeholder: 50% spidskommen, 25% koriander, 10% persille, 10% mynte, 5% sort peber.
Kundekommentarer ()