0
Skindstegt kulmule med abrikos-tabbouleh og ristede cashewnødder

Skindstegt kulmule med abrikos-tabbouleh og ristede cashewnødder

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Sommer
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Ristede cashewnødder: Kom nødderne i et ovnfast fad, og bag dem i en 175 grader varm ovn i 8-10 minutter, til de er gyldne. Vend med et par dråber olie, og drys med lidt fint salt.

Tabbouleh: Hæld bulguren i en skål. Kog 1 liter vand op med lidt salt, hæld vandet over bulguren, og lad den trække i 10-12 min. Hæld bulguren i en sigte, og lad den dryppe af i 5-10 min. Skær abrikoser i både og snit rødløget fint. Skyl, tør og hak persille, og vend det i den let afkølede bulgur. Tilsæt generøse mængder god velsmagende ekstra jomfru olivenolie, citronsaft og finthakket hvidløg, og smag det hele til med Tabboulehkrydderiet samt salt og peber.

Fisk: Fileterne deles i mindre stykker, og krydres med salt og peber. Vend dem i lidt hvedemel (eller rugmel), og steg dem på en medium varm pande i godt med smør og neutral olie. Fisken steges primært på den ene side i ca. 3-4 min. til den er pænt gylden, hvorefter den vendes og steges i kort tid på den anden side. Steg evt. et par skiver af citronen (befriet for skal) med det sidste minuts tid.

Anretning: Som vist på billedet med de ristede nødder drysset over. Servér evt. den ristede citronskive ovenpå fisken.

Bonusinfo

Kend din fisk: Kulmule

GASTRONOMISK

Kulmulens kød er hvidt og meget saftigt og er, sammenlignet med torskens kød, nemmere at holde saftigt ved tilberedning. Det ferske kød kan virke meget løst, men det samler sig ved tilberedning.

Kulmulen er især en delikatesse i Sydeuropa, men er også de senere år blevet mere værdsat i Danmark. Det er dog fortsat Sydeuropa, der aftager hovedparten af de kulmuler, der landes i Danmark. I Sydeuropa har man desuden tradition for også at spise kulmulens rogn.

Som andre torskefisk kan kulmulen tilberedes på flere forskellige måder. Den er særligt saftig og smagfuld som stegt, grillet eller bagt.

SUNDHED

Kulmulen er en meget mager fisk med kun 0,4 g fedt/100g. Den har et proteinindhold på ca. 16,5g/100g. Til gengæld er den særligt rig på selen, kalium og kalcium.

Læs mere om kulmule her > KEND DIN FISK

Bonusinfo

Tabbouleh krydderi indeholder: 50% spidskommen, 25% koriander, 10% persille, 10% mynte, 5% sort peber.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?