
Fisken deles i portionsstykker, og saltes let på kødsiden. Lad fisken hvile, mens tilbehøret laves.
Ovnen tændes på 220 grader varmluft.
Hvidløget deles i fed. De skal ikke pilles.
Gem, hvad der svarer til et kvart fed hvidløg pr. person, som skal bruges til tzatzikien.
Citronskrællen rives fint, og selve frugten skæres i 1 cm. tykke skiver.
Kartoflerne deles i kvarte, og skylles grundigt.
Tør kartoflerne af i et viskestykke, og hæld dem ud på en bageplade med bagepapir på.
Vend kartoflerne godt i en god olivenolie sammen med hvidløgsfed og citronskiver, og sæt pladen i ovnen.
Lad kartoflerne bage i 10 min, og vend så mezzekrydderiet sammen med kartofler, hvidløg og citron, og bag videre, til kartoflerne er møre.
Agurken deles på langs, og kernerne skrabes ud med en ske.
Riv agurken groft, og vend den sammen med yoghurten. Smag til med revet hvidløg, og giv tzatzikien et godt skudolivenolie, samt salt og peber.
Spidskålen skæres ud i grove skiver. Brun skiverne godt af på en stor pande i lidt olie.
Hæld så en bundskjuler vand ved kålen, og lad den dampe under låg, til den er mør.
Smag til med salt og peber samt citronskræl, og hold den lun i en skål.
Panden tørres af, og varmes op med 50/50 smør og olie.
Fisken steges på skindsiden, til skindet er gyldent og sprødt. Så vendes den om, steges et minuts tid på kødsiden, og så er den færdig.
Kartofler og spidskål anrettes på tallerkener, og der toppes op med fisk og tzatziki.
~Velbekomme ~
Kend din fisk: Kulmule
GASTRONOMISK
Kulmulens kød er hvidt og meget saftigt og er, sammenlignet med torskens kød, nemmere at holde saftigt ved tilberedning. Det ferske kød kan virke meget løst, men det samler sig ved tilberedning.
Kulmulen er især en delikatesse i Sydeuropa, men er også de senere år blevet mere værdsat i Danmark. Det er dog fortsat Sydeuropa, der aftager hovedparten af de kulmuler, der landes i Danmark. I Sydeuropa har man desuden tradition for også at spise kulmulens rogn.
Som andre torskefisk kan kulmulen tilberedes på flere forskellige måder. Den er særligt saftig og smagfuld som stegt, grillet eller bagt.
SUNDHED
Kulmulen er en meget mager fisk med kun 0,4 g fedt/100g. Den har et proteinindhold på ca. 16,5g/100g. Til gengæld er den særligt rig på selen, kalium og kalcium.
Læs mere om kulmule her > KEND DIN FISK
Mezze-krydderi er en lækker blanding med toner fra Mellemøstens krydderier.
Ingredienser:
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften