Kog kartoflerne møre i godt saltet vand.
Skræl skorzonerrødderne, og del dem i stykker på 8-10 cm. Læg dem i koldt vand tilsat lidt citronsaft, så de ikke bliver brune. Blancher rødderne kort, og steg dem derefter gyldne på en pande i lidt smør ved jævn varme. Når de er gyldne, tilsættes 1/2 dl vand pr. person du laver mad til samt hønsebouillonen, som derefter reduceres ind til det halve. Pisk evt. et par klumper koldt smør i bouillonen til sidst, og voilà, nu er der dejlig sauce :-) Smag den til med salt, peber og citronsaft.
NB: Hvis du ikke har skorzonerødder, kan du sagtens benytte gulerødder i stedet for.
Skær fisken i portionsstykker, og lav 2-3 fine rids i skindsiden med en skarp kniv. Krydr med salt og peber, og steg fisken i 2-3 min. på skindsiden i lidt olie på en varm pande. Skru ned for varmen, og lad fisken stege videre (stadig på skindsiden), til kødet netop begynder at få en mælkehvid farve. Tilsæt evt. et par små klumper smør, og lad det bruse op. Vend fisken, og tæl til 10 - nu er fisken klar til servering.
Fjern evt. de yderste blade på spidskålen, og flæk den på midten. Hvis den er stor deles den i 4 stykker, som skal hænge sammen ved stokken. Skær evt. det nederste af stokken. Læg kålen i en bredbundet gryde med skærefladen nedad, tilsæt 1/2 dl vand, lidt smør eller olivenolie, lidt salt og saften fra 1/2 citron. Kog under låg i 1 min., fjern derefter låget, og lad det koge til vandet er fordampet. Fortsæt "kogningen" der nu, da vandet er fordampet, går over i en stegning. Når kålen er gylden på skærefladen, er kålen færdig. Vend kålen om, og lad en lille klat frisk smør smelte ned mellem bladene. Krydr med salt, peber, lidt citronskal og skalotteløg.
Som vist på billedet. Drys plukket og skyllet brøndkarse over. Server sammen med små kogte kartofler.
Velbekomme!
Kommentarer og forslag til opskriften