0
Skindstegt hvilling på grov porre-kartoffelmos med glacerede rødbeder og brøndkarse

Skindstegt hvilling på grov porre-kartoffelmos med glacerede rødbeder og brøndkarse

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
brøndkarsehvillingfilet med skindbagekartoflerrødbederporre
1 min.
Klargøring

Start med at tænde ovnen på 220 grader, varmluft.
Sæt et ovnfast fad, der kan rumme rødbederne ind i ovnen for at forvarme.

Porrerne deles på langs, skylles grundigt og snittes i mellemtynde skiver (omkring 1/2 cm).

Kartoflerne skrælles og skæres i rustikke stykker på omkring 4x4 cm - det kommer sig ikke så nøje for de skal moses i sidste ende.

Rødbederne skrælles og skæres i stykker på omkring 4x4 cm. 
Citronen skæres i kvarte.

Brøndkarsen skylles og de groveste stilke nippes af.

Fisken tørres forsigtigt af og drysses med lidt salt og et nip sukker på kødsiden.

rødbederbalsamicoflydende honningsalt & peberolivenolie, ekstra jomfru
10 min.
Rødbeder.

Rødbederne og de kvarte citroner vendes/mases grundigt sammen. Citronen skal ikke spises med til sidst, men den giver en god smag til rødbederne mens de bager.

Så vendes 2-3 spsk balsamico pr. person, 1 spsk honning pr person ned til rødbederne og citronen, og der krydres godt med salt og peber. 
Hæld rødbederne over i det forvarmede ildfaste fad, dryp med olie og lad dem bage 10 minutter dækket med folie.

Efter 10 minutter tages folien af, der røres rundt i rødbederne og de bager yderligere 10 minutter under låg til de er møre og fint glacerede.

bagekartoflerporre
15 min.
Grov kartoffelmos

Porrerne sauteres i smør i en gryde med låg, der kan rumme både porrer og kartofler.  Når de er faldet lidt sammen tilsættes kartoflerne samt så meget vand at det lige næsten dækker grøntsagerne. Krydr med peber - der skal ikke salt ved endnu!

Kartofler og porrer koger under låg til kartoflerne er møre, omkring ti minutter.

 

hvillingfilet med skindrødbederbagekartoflerporrebrøndkarsefløde 38% (piskefløde)smørsalt & peberolivenolie, ekstra jomfru
25 min.
Færdiggørelse

Kartoflerne og porrerne drænes for vand. Gem noget af vandet til at spæde op med senere.
Mos kartoflerne med en kartoffelmoser, et piskeris eller en gaffel til du har en grov mos. Så tilsættes fløde og kartoffelvand til mosen har den konsistens du kan lide. Til aller-allersidst smages til med en smørklat og salt. Når man først putter saltet i til sidst risikerer man ikke så let at mosen bliver klistret og "lang".

Brøndkarsen vendes i lidt olivenolie og krydres med salt og peber.

Fisken steges med skindsiden nedad i olie på en varm pande. Tryk forsigtigt ned på fisken med en paletkniv så den ikke krummer sig - skindet skal have kontakt med panden for at blive lækkert sprødt. 
Når fisken begynder at blive uigennemsigtig og skindet er fint brunt, kommes en smørklat på panden, fisken vendes og skal så bare lige "kysse" panden på kødsiden 10-15 sekunder - så er den klar til servering.

Server fisken sammen med de glacerede rødbeder, mosen og brøndkarsesalaten.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?