Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Skrub kartoflerne og sæt dem over at koge i godt saltet vand i ca. 15 min., indtil de er møre. Dræn vandet fra og hold dem lune indtil I skal spise.
Rib og snit grønkålen fint. Snit spinaten groft. Soigner forårsløgene og skær i tynde skiver på skrå.
Dup fisken tør, og skær den ud i portionsstørrelser. Drys dukkah-krydderi og lidt salt og peber ud over kødsiden af fisken, og lad den hvile.
Steg grønkål og forårsløg på en pande i smør til grøntkålen falder sammen og bliver mør. Du kan hælde en lille bundskjuler vand på panden et par gange undervejs for at speede processen op. Tilsæt spinaten til panden efterfulgt af bechamel-saucen.
Lad grøntsagerne simre ved meget lav varme, til spinaten lige er faldet sammen. Smag til med salt, peber og evt. et nip sukker.
Steg fisken i olie med skindsiden nedad på en slip-let-pande i 2-3 min., til skindet er sprødt og gyldent.
Tilsæt evt. en god klat smør til panden, og vend fisken om. Lad den stege et minuts tid på kødsiden, til den lige er gennemvarm, og tag den af panden. Ønsker du fisken helt gennemstegt, skal du stege den i 3 min. på begge sider.
Servér fisken ovenpå grønkåls-stuvningen, og giv kartoflerne til.
Dukkah krydderiblanding indeholder: 20% HASSELNØDDER, 20% SESAMFRØ, 10% KORIANDERFRØ, 10% SPIDSKOMMEN, 10% SORT PEBER, 10% CAYENNE, 10%KANEL, 10%SALT
Kommentarer og forslag til opskriften