
Ovnen tændes på 220 grader. Sæt en bageplade med bagepapir på ind for at forvarme.
Kartoflerne skylles og deles i halve eller kvarte, alt efter hvor store de er. Tør kartoflerne grundigt af, og vend dem i olie.
Kartoflerne bages i omkring 20 minutter, til de er møre og sprøde.
Krydderurterne skylles og hakkes fint.
Gulerødderne skylles og skæres i stave, og anrettes som gnavegrønt.
Fisken duppes tør, og steges i olie på skindsiden, til skindet bliver gyldent og sprødt.
Krydr kødsiden med salt og peber, og vend fisken. Lad fisken "kysse" panden et minuts tid, og tag den så af panden for at trække færdig.
Bechamelsaucen lunes i en lille gryde. Tilsæt de hakkede krydderurter, og smag til med citronsaft samt evt. en smule sukker.
Anret fisken med de små kartofler, gulerødderne og saucen.
~Velbekomme ~
ASC er en globalt anerkendt mærkningsordning, som sikrer, at fiskeopdræt foregår på en sund og ansvarlig måde. ASC-mærkede fisk har gennemgået en streng kontrol af hele forsyningskæden og af arbejdsforholdene ved den enkelte aquakultur. ASC ønsker at sikre forbrugerne et miljøvenligt og socialt ansvarligt valg af opdrættede fiskeprodukter.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften