0
Skindstegt laks med risotto på jordskokker og ristet boghvede

Skindstegt laks med risotto på jordskokker og ristet boghvede

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
35 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter, salater og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

pecorino romanohvidløgbrøndkarseristede boghvedekerner
1 min.
Brøndkarse pesto:

Rist boghvedekerner på en tør pande, til de er gyldne. Pluk og skyl brøndkarse. Pil og hak hvidløg (brug det halve). Halvdelen af de ristede boghvede, halvdelen af brøndkarsen, pecorino (brug det halve her) og hvidløg arbejdes igennem i en morter eller i en minihakker/foodprocessor. Tilsæt også lidt salt og peber og 2-3 spsk. af din bedste olivenolie pr. person.

jordskokkerskalotteløghvidløgcitron
10 min.
Risotto del 1 (forberedelse):

Hak skalotteløg og hvidløg (brug 1-2 fed her) fint.

Skræl og skær jordskokker ud i små stykker på ca. 5 x 5 mm. Riv skallen og pres saften af citronen.

Arborio risottorispecorino romanocreme fraiche 38%citron
15 min.
Risotto del 2 (tilberedningen):

Rist jordskokker af i en tykbundet gryde i halvt smør/halvt olivenolie, til de er gyldne. Krydr med salt og peber.

Tilsæt skalotteløg og hvidløg, og sauter dem med i et par minutter, til de er klare, uden at de har taget farve.

Tilsæt skyllede risottoris, og lad dem sautere med i 1 min.

Tilsæt evt. 1-2 dl tør hvidvin (kan erstattes af æblejuice eller vand), og lad væsken koge næsten væk. Reducer varmen, så risene netop simrer.

Hæld kogende vand (eller tynd hønse- eller grøntsagsbouillon) på lidt ad gangen, mens du rører. I første omgang skal du tilsætte vand/bouillon til lige lidt over risene.

Lad risene absorbere næsten al væden, før der tilsættes mere. Fortsæt med at spæde til med væde, indtil risene er møre, men stadig har lidt bid. Det tager 15-18 min. (risottoen må gerne være lind og ikke tør)

Tag risottoen af varmen, og rør creme fraiche og revet pecorino i (gem lidt pecorino til anretning).

Smag til med salt, peber og lidt citronsaft og -skal. Risottoen skal være cremet og våd i konsistensen. Tilsæt eventuelt lidt mere væde for at justere konsistensen.

Læg låg på gryden, og lad risene trække i 3-4 min., mens du steger fisken.

ASC laks med skind
30 min.
Fisk:

Krydr fisken med salt og peber kun på kødsiden. Steg den i 2-3 min. på skindsiden i lidt neutral olie på en varm pande.

Skru ned for blusset, og lad fisken stege videre (stadig på skindsiden). Tilsæt et par generøse klumper smør til panden, og lad smørret bruse op. Steg videre i 1-2 min. Vend fisken, krydr med salt og peber, og drypsteg i 1-2 min. så er fisken klar til servering.

pecorino romanoristede boghvedekerner
35 min.
Anretning

Som vist på billedet med det sidste brøndkarse og pecorino samt drysset med de sidste boghvedekerner og lidt fintrevet citronskal over.

Velbekomme!

Bonusinfo

ASC er en globalt anerkendt mærkningsordning, som sikrer, at fiskeopdræt foregår på en sund og ansvarlig måde. ASC-mærkede fisk har gennemgået en streng kontrol af hele forsyningskæden og af arbejdsforholdene ved den enkelte aquakultur. ASC ønsker at sikre forbrugerne et miljøvenligt og socialt ansvarligt valg af opdrættede fiskeprodukter.

 

Bonusinfo

Pecorino Romano D.O.P er fremstillet af fåremælk i den Italienske region Roma.

Pecorino er med sin grynede konsistens meget anvendt i madlavning som riveost, smagen adskiller sig fra parmesan ved at være mere karakteristisk, salt og mere smagfuld.

Fantastisk på frisk pasta - hen over en pizza, i en salat eller blot som et stykke ost med brød.

Pecorino Romano modnes fra 4 måneder til et år.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?