Spidskål: Soigner spidskålen og hak den groft. Kom kålen i en gryde og tilsæt 50 g smør, 2 spsk. vand og store flager af skallen fra både limefrugter og citron (sørg for ikke at få det hvide med - brug KUN skallen). Bring gryden i kog under tætsluttende låg og kog til kålen er mør.
Soigner imens skalotteløget og hak det meget fint. Skræl også ingefæren, så den er klar til at rive.
Når spidskålen er kogt færdig afdryppes den over en gryde (væden skal gemmes til sauce). Fjern citrusflagerne og smag kålen til med friskrevet ingefær (brug en mængde efter behag), finthakket skalotteløg, salt og peber.
Sojasauce: Bring væden fra kålen i kog og smag den til med lidt sojasauce.
Fisk: Varm smørret op på en pande og lad det bruse af. Læg fisken på panden med skindsiden nedad og steg ved middel varme. Fisken skal ikke vendes, den steges KUN på skindsiden - læg et stykke stanniol over, mens du steger fisken (det holder på varmen). Fisken er færdig, når den bliver mælkehvid på toppen. Krydr med salt og peber.
Fisken anrettes som vist på billedet.
Server sammen med små kartofler og små bagte tomater.
Kommentarer og forslag til opskriften