0

Skindstegt sandart med salviekartofler og grillede grøntsager

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Kartofler: Skrub kartoflerne godt og kom dem i en bradepande. Riv salvien henover, dryp med olie og krydr med salt og peber. Vend det hele godt rundt og bag kartoflerne i ovnen ved 200°C i 30-40 min. til kartoflerne er møre.

Grøntsager: Børst svampene fri for evt. urenheder, fjern stokken og skær hatten i tykke skiver. Skær ligeledes squashen i skiver og peberfrugten i brede både. Hak hvidløgsfeddene fint og rør dem med 3 spsk. olie, salt og peber. Pensl grøntsagerne med olien og grill dem møre på en grillpande eller under ovngrillen.

Fisk: Del fisken i 2-3 ensartede stykker og krydr med salt og peber. Varm en pande op med olie og læg stykkerne på med skindsiden nedad. Tryk ned på fiskestykkerne det første halve minut, så hele skindfladen rører panden. Skru ned for varmen og lad fisken stege til kødet er mælkehvidt – fisken skal ikke vendes.

Server retten med fx tzatziki eller klassisk hollandaise samt groft brød til.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Sandart er en af de fineste ferskvandsfisk, vi har, og derfor ses den også i stigende grad på menukortet i landets bedste restauranter. Sandart fra er velsmagende og fast i kødet, og så har fisken et naturligt højt indhold af protein og Omega-3. 

Smagen

Mange bliver overraskede, når de smager sandart fra første gang, og tit bliver selv de, der normalt ikke bryder sig om fisk, begejstrede for sandartens lyse kød med den faste struktur og saftighed.

Kendetegn

Sandarten er en gråbrun rovfisk i familie med aborren. Sandarten har en lang krop med et lille, smalt hoved og mørke, glasagtige øjne. Den maximale størrelse og vægt på en vild sandart er 1 meter og 20 kg.

Når en fisk bliver lidt for populær

Danske AquaPri gik i gang med at opdrætte sandart for ca. 15 år siden, fordi denne super delikate fisk var blevet så populær og efterspurgt, at de vilde bestande rundt omkring i verden begyndte at blive truet. I dag fraråder WWF Verdensnaturfonden i deres WWF’s Fiskeguide garnfiskeri efter sandart i Østersøen, ligesom der bør fiskes med forsigtighed i søerne efter sandart i de fleste lande. Derfor kan du med ekstra god samvittighed sætte tænderne i en opdrættet sandart – uden at skulle bekymre dig om overfiskeri. AquaPri er selvforsynende i hele opdrætsfasen, lige fra æg til spiseklar fisk.


Over 120 års erfaring med fisk

Gennem fire generationer har familien Priess beskæftiget sig med fisk, og derfor kan den familieejede virksomhed AquaPri i dag betegnes som en af de mest erfarne fiskeopdrættere i Danmark.

AquaPris innovative og bæredygtige sandartanlæg, beliggende i sydjyske Gamst, er pt. verdens største af slagsen. Dette højteknologiske anlæg, som blev indviet i 2016, benytter hverken antibiotika, GMO-foder eller dioxiner i opdrættet, og fordi fisken går i et lukket opdrætssystem, er den med garanti fri for parasitter – og dermed også fritaget fra frysekrav. Det gør den ferske opdrætssandart til det helt perfekte valg, hvis du f.eks. vil tilberede ceviche.

Levevis

Sandarten trives bedst i uklart vand med en vis dybde, og dens øjne er tilpasset til at kunne se ved lav lysstyrke. Sandarten lever primært i ferskvand og brakvand i hele Europa, Rusland og Kasakhstan. I dag fraråder WWF Verdensnaturfonden garnfiskeri efter sandart i Østersøen, ligesom der i søerne bør fiskes med forsigtighed efter sandart i de fleste lande.

Sandart fra AquaPri lever i verdens største opdrætsanlæg for sandart, beliggende i Sydjylland. Fisken opdrættes – fra æg til slagteklar fisk – uden brug af antibiotika og fodres kun med ikke-genmodificeret foder. Sandarten slagtes typisk, når den opnår en vægt på 1-2 kg – svarende til, at fisken bliver 1-2 år gammel.

Sundhed

Sandarten er en mager fisk med et naturligt højt indhold af protein og Omega-3.