0

Skinkesvøbte kammuslinger på rosmarinspyd med tomat/basilikumsalat

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Muslinger: Trim 2/3 af bladene fra rosmarinkvistene startende fra bunden – gem evt. bladene til en anden ret. Spids kvistene til i enden, så de kan bruges som spyd. Skær parmaskinken i 1½ cm brede strimler på langs. Vikl en strimmel skinke om siden på hver kammusling og fæstn dem med rosmarinkvistene – der skal sidde 3-4 kammuslinger på hver. Dryp spyddene med olie og lidt citronsaft, krydr med salt og peber og lad dem marinere 10 min. Grill dem derefter over høj varme, ca. 2 min. på hver side.

Salat: Pluk forsigtigt basilikumbladene af stilkene og kom dem i en skål. Halver cherrytomaterne og kom dem ved. Dryp med olie og krydr godt med salt og peber. Vend salaten rundt i løse tag, anret og drys med ristede pinjekerner og flager af parmesan.

Server med masser af godt brød og smør til.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.