
Løgkompot: Skræl alle løgene og skær dem i tynde både. Snit hvidløgsfeddene i tynde skiver. Sauter det hele i lidt olie sammen med timiankvistene uden det tager farve. Kom eddike, sukker, salt og peber ved og lad det simre ca. 10 min. ved middelsvag varme til kompotten er kogt lidt ind.
Rødder: Skræl gulerødder og pastinakker og skær dem i ensartede tern på 1x1 cm. Rist rodfrugtternene i olie ved høj varme ca. 5 min. til de er godt brunede. Skru så ned til middelsvag varme og lad dem simre yderligere 10-15 min. til de er møre, men stadig har lidt bid. Krydr med salt og peber.
Fisk: Krydr fileterne med salt og peber og rul dem sammen. Læg dem tæt i et lille smurt fad og dæk dem til med stanniol. Sæt fadet i ovnen ca. 15 min. til rullerne er akkurat gennembagte.
Smør: Kom smørret i en lille kasserolle og varm det op til det skummer og er gyldenbrunt. Det må endelig ikke få for meget og blive mørkt, så smager det branket. Kom citronsaften i og rør rundt.
Anretning: Læg en god skefuld løgkompot på midten af hver tallerken og bred det let ud. Fordel fiskerullerne ovenpå og dryp brunet smør henover. Læg de ristede rodfrugttern i en cirkel rundt om og drys med hakket persille. Server straks med små kogte kartofler eller groft brød til.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften