
Fisk: Læg fileterne i ét lag i et smurt ildfast fad og krydr med salt og peber.
Fjern skorpen på brødet og kom resten i en foodprocessor sammen med grofthakket persille, parmesan og lidt friskkværnet peber. Kør det til ensartede brødkrummer - men ikke alt for fint.
Hak et skalotteløg og hvidløget fint og sauter det i en smule olie uden det tager farve. Halver imens cherrytomaterne og snit basilikummen i fine strimler. Kom begge dele på panden, krydr med salt og peber og sauter 2-3 min. - til tomaterne falder lidt sammen.
Fordel blandingen over fisken, drys med brødkrummerne, dryp med lidt olie og bag ca. 12 min. i en 200 grader varm ovn til fisken er mør og toppingen gylden.
Bønner: Nip bønnerne og kog dem i 5-7 min. i letsaltet vand. Hak et skalotteløg fint og sauter det klart i lidt olie. Kom bønnerne ved og sauter yderligere 2 min. Dryp med balsamico og lidt olie og server.
Giv nykogte kartofler og godt groft brød til.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.
VIGTIG INFO:
På grund af grønne bønners naturlige indhold af stoffet lektiner - anbefaler fødevarestyrelsen at koge bønnerne i 5 til 10 min. afhængig af størrelse. Det gælder også, hvis bønnerne efterfølgende skal pandesteges.
Kommentarer og forslag til opskriften