Fisk: Læg fiskefileterne op ved siden af hinanden. Krydr med salt og peber og fordel finthakket dild ovenpå. Rul fileterne sammen om dilden og læg rullerne i et smurt ildfast fad. Hæld hvidvinen ved og læg en lille smørklat på hver rulle. Bages ved 200 grader i 10-12 min. til fisken er mør.
Sauté: Trim spidskålen fri for stok og grimme blade og snit den i fine strimler. Skær æblekødet i fine tern. Rist baconen sprød på en tør pande til den netop er gylden. Kom 1 tsk. smør ved, lad det bruse af og tilsæt spidskål og æble. Rist det hurtigt af og lad det sautere til kålen begynder at falde sammen. Smag til med salt og peber.
Sauce: Rør mel og fiskefond sammen i en kasserolle og lad det simre 5 min. under jævnlig omrøring. Rør halvdelen af citronsaften sammen med æggeblommerne i en lille skål og pisk lidt af fonden i under omrøring. Pisk så æggemassen tilbage i gryden lidt ad gangen og varm forsigtigt saucen op – den må ikke koge! Smag til med salt, peber og citronsaft.
Server retten med små nye kartofler og godt brød til.
Kommentarer og forslag til opskriften