Det særlige ved teknikken bag en "smashburger" er, at man ikke former bøffen, inden den steges, men smider bare nogle afmålte mængder hakket oksekød på panden, som man så trykker flade. På den måde får bøffen masser af sprød stegeskorpe = Maillard Reaction = 100% velsmag!
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter, salater og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
OBS: Læs opskriften grundigt igennem inden du går i gang & find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Forvarm ovnen til 225 grader.
Fordel pommes frites på en eller flere bradepander med bagepapir, og bag dem i ovnen, til de er gyldne og sprøde. Drys med salt.
Fritterne kan også friteres i olie.
Skyl agurkerne, og skær dem i 1/2 cm tykke skiver, brug gerne et mandolinjern.
Kom agurkerne i en lille sigte, og drys dem med masser af fint salt. Lad agurkerne salte i 15 min.
Kog en lage af lige dele lagereddike (eller anden lys eddike), sukker og syltekrydderier op, og afkøl lagen.
Skyl agurkerne for overskydende salt.
Hæld lagen over de skyllede agurker. Lad dem trække tildækket i lagen, til de skal spises.
Skær tomater i skiver.
Snit icebergsalaten fint.
Del kødet i det ønskede antal bøffer, og form dem til en kugle uden at trykke dem for meget sammen.
Læg kuglerne på en MEGET varm pande med en lille smule fedtstof, en efter en. Pres dem sammen med en bred paletkniv, til de bliver helt flade og lidt under 1 cm tykke. Vend bøfferne efter 2 minutter, og læg et stykke ost på. Steg i endnu 1-2 min., til de er let pink i midten, og til osten er smeltet.
Fif: har du ikke en bred palet, kan du også lægge et lille stykke bagepapir oven på bøfferne, og presse dem flade med bunden af en lille kasserolle eller lign.
Halvér bollerne, og lun dem ganske kort på grillen.
Smør hver burgerbolle med tomatrelish.
Kom lidt tomat og salat i hver burger, og læg en bøf ovenpå.
Top med dildagurker og bolletoppen.
Server de stegte kartofler på siden.
Farmhouse cheddar er fremstillet af økologisk komælk fra Summeset i England. Osten fremstilles på samme gård, som køerne malkes, hvilket kaldes Single Farmhouse cheese. Når ostemassen er klar presses det i karet, og henlægger til efter syrning indtil den er klar til opskæring i små stykker, der saltes og presses ved meget højt tryk, hvorefter den lagres. En fantastisk autentisk ost der er milevidt fra de mange standardvarer du finder på cheddar-hylderne i dagligvarehandlen!
Skagenfoods dildpickles syltekrydderier består af:
25% Dildspidser, 25% dildfrø, 25% sort peber, 20% gule og sorte sennepskorn, 5% chili.
Kundekommentarer ()