Skræl knoldselleri, og skær den i rustikke tern på ca. 2 x 2 cm. Pluk og skyl den bredbladede persille (gem nogle hele blade til pynt), og hak den groft.
Kog selleri mør i 1-2 dl vand under låg sammen med en generøs klump smør og godt med salt.
Mos den kogte selleri til en rustik mos med lidt frisk smør, og smag til med salt og peber. Vend persille i mosen lige før servering.
Pil og finthak skalotteløg og hvidløg, og skræl og riv ingefær fint.
Sauter begge slags løg og ingefær af i lidt smør og olie i en tykbundet gryde sammen med Rogan Josh krydderierne og lidt salt.
Kom grisen og al væden derfra i gryden sammen med flåede tomater og lidt vand. Lad det simre i 15 min. under låg.
Tag kødet op, og sæt det til side.
Kog saucen ind til en tyk masse.
Tilsæt yoghurt, og rør retten sammen (nu skal den ikke koge igen).
Smag saucen til med salt, peber og lidt sukker.
Pluk kødet fra hinanden i lange lameller/tråde, og vend dem i saucen. Smag til igen.
Som vist på billedet med en ekstra klat yoghurt og evt. lidt persille.
Velbekomme!
Denne blanding er en kraftig og aromatisk karryblanding. Rogan Josh er også navnet på en aromatisk persisk lammeret, der er en signaturopskrift fra Kashmir-regionen.
Rogan betyder ’klart smør’ eller ’fedt’ på persisk, og Josh betyder ’varme, stærk, kogende eller passioneret’. Rogan Josh betyder således tilberedt i olie ved stærk varme.
Paprika, hvidløg, ingefær, gurkemeje, spidskommen, kanel, koriander, kardemomme, sort peber, nelliker, muskatnød, laurbærblade, chili, havsalt.
Kundekommentarer ()